
Sejerslev Kirke
Sejerslev kirke er beliggende i Sejerslev Sogn, som hører under Morsø Provsti, Aalborg Stift – Morsø Kommune. Region Nordjylland. Pastorat: Nordmors Pastorat.
Sejerslev Kirke er stor og velholdt; den består af romansk skib, kor og apsis, sat af granitkvadre, samt sengotisk tårn og våbenhus. Viet til Sct. Nicolaus. I ydre tårnmur ses to ansigter, hugget i sten. I kirken findes et interessant alterbillede fra 1601. Desuden en lukket herskabsstol med malede rokokodekorationer. Bænkegavle med udskårne adelsvåben er bevarede. Prædikestolen, der er et arbejde af Niels Snedker fra Selde, stammer fra midten af 1600-tallet. Den har seks fag, hvoraf de tre danner en karnap vendt mod nord.
Sejerslev Kirke
Sejersvej 52, Sejerslev
7900 Nykøbing M
www.nordmors-pastorat.dk
sejerslev.sogn@km.dk
www.sogn.dk/sejerslev/
Sejerslev Sogns menighedsråd > · Nordmors Pastorats præst og medarbejdere >
Menighedsrådsmøder/møder 2026:
17. februar: Ordinært møde / rettelser regnskab.
19. marts: Fællesmøde; menighedsrådene i Nordmors Pastorat.
31. marts: Endelig godkendelse af regnskab.
26. maj: Kirkesyn. Godkendelse af 1. kvartalsrapport
9. juni: Forberedende budgetmøde, budget 2027
25. august: Godkendelse af 2. kvartalsrapport
7. oktober: Behandling af protokollat samt endeligt budget
10. november: Konstituering og endeligt budget 2027 samt godkendelse af 3. kvartalsrapport
Møderne foregår i Sognehuset, Sejerslev. 26. maj – kirkesyn – ved og i Sejerslev Kirke.
Praktisk: Vedtægter for Sejerslev Kirkegård >
Læs mere om kirken herunder og i Historie og gallerier >, hvor der også findes et righoldigt billedgalleri. Tekster og fotos er venligst stillet til rådighed af Niels Clemmensen og Aalborg Stift.








